Vores andelsboligforening er på 57 boliger, beliggende i Taastrup - tæt på City 2, Høje Taastrup Station m.m.

Morelhaven III blev opført i 1991 og boligerne varierer fra 69 til 103 kvadratmeter, med eller uden have.

Vi er en del af de 3 andelsforeninger Morelhaven I, II og III i Torstorp Nørreby.

De tre andelsforeninger har opført et fælleshus. Fælleshuset ejes i fællesskab af de tre foreninger og kan lejes af beboere i de tre boligforeninger.

Alle fællesarealer er til fri benyttelse for andelsboligforeningens medlemmer. Dog skal tages hensyn til almindelig anstændighed over for andre.

Foreningen holder to gange om året Grøn Dag, hvor vi i fællesskab vedligeholder fællesarealerne.

Beliggende yderst i Torstorp Nørreby, råder andelsforeningen over rolige områder til fællesbrug - det er legeplads, fælleshus m.m.